Nyt kontordomicil ved Vibenshus Runddel i København
Ved Vibenshus Runddel i Københavns Østerbro-kvarter har ATP Ejendomme opført et 15.000 m² stort muligt nyt områdevartegn, og ejendommens nye navn, 21Ø, er centralt for området. Det er ikke alene ejendommens anvendelse og placeringen, som har været central for projektets udformning. Ejendommen sikrer også høj energieffektivitet og et sundt indeklima, og så prioriteres der slidstærke og langtidsholdbare materialer i byggeriet.
Kontorejendommen på 9.000 m², opdeles i 18 lejemål fra ca. 350 m². Der bliver ca. 600 arbejdspladser i bygningen.
Boligejendommen bliver ca. 6.000 m², hvoraf en eksisterende ejendom mod Jagtvej indgår. Der indrettes i alt 77 lejligheder til udlejning: 26 ungdomsboliger, 47 familieboliger og 4 store 7-værelses lejligheder, der udlejes som møblerede værelser.
I forbindelse med etableringen af kontorejendommen ønskede ATP Ejendomme at skabe et moderne fælles møde- og serviceområde, hvor teknologi er en integreret del af brugeroplevelsen.
Best-AV har i denne anledning leveret en samlet AV-løsning til ejendommens fællesområder, herunder mødecenter, auditorium, reception og kantine – suppleret med WiFi, baggrundslyd og digitale services.
Resultatet er et fleksibelt setup, der understøtter flere lejere og sikrer en ensartet og professionel oplevelse på tværs af huset.
Ovenstående illustrationer er udarbejdet af ATP Ejendomme. Tryk her for at læse mere.
Fælles mødecenter med brugervenlige AV-løsninger
Det centrale element i projektet er et fælles mødecenter i stueetagen, som anvendes af flere virksomheder i ejendommen.
Her har Best-AV leveret komplette AV-løsninger til møderum med fokus på:
- Enkel betjening og høj driftssikkerhed
- Fleksibel tilslutning til egne enheder (BYOD)
- Integration med videomøder
- Ensartet brugeroplevelse i alle rum
- Kablet og trådløs deling fra egen PC
Løsningen gør det muligt hurtigt at afholde møder uden teknisk assistance, hvilket er afgørende i et delt mødemiljø med mange brugere.
Auditorium til præsentationer og arrangementer
Som en central del af fælles mødecentret er der etableret et auditorium, designet til at kunne håndtere alt fra daglige præsentationer til større interne arrangementer og events.
Løsningen er opbygget som et samlet AV-setup med fokus på høj kvalitet, driftssikkerhed og enkel betjening.
Visning og præsentation i auditoriet
Auditoriet er udstyret med en professionel visningsløsning baseret på projektion med motoriseret lærred i bredformat, hvilket sikrer:
- Skarp og ensartet billedgengivelse til præsentationer
- Fleksibel anvendelse afhængig af rummet (der er leveret et indbygningslærred, hvilket medfører, at lærredet er fuldstændig skjult, når ikke det er rullet ned under en præsentation)
- Optimal visning for alle deltagere i rummet
Signaldistribution er etableret via faste tilslutninger i bord/tilslutningspunkt, hvilket giver en stabil og driftssikker forbindelse for brugerne
Lydanlæg med fokus på taleforståelighed
For at sikre en høj kvalitet af både tale og lyd er auditoriet udstyret med et professionelt lydsystem, der er designet til rummet:
- Line-array søjlehøjttalere, der sikrer jævn lydfordeling
- Subwoofer til understøttelse af fyldig lyd ved præsentationer og video
- Digital mixer og DSP-baseret signalbehandling
- Trådløse mikrofoner (headset) til præsentation
Løsningen er optimeret til høj taleforståelighed, hvilket er afgørende i auditoriemiljøer med større afstand mellem taler og deltagere
Central styring, betjening og kamera
Alle funktioner i auditoriet er samlet i et centralt 10″ touchpanel, hvor brugeren fra ét interface kan styre:
- Billede (tænd/sluk, inputvalg)
- Lydniveau og mikrofoner
- Visning og tilslutninger
- Kamera presets til Teams-møder m.v.
Auditoriet er fra starten designet med en skalerbar AV-infrastruktur, hvor der er taget højde for fremtidige behov:
- Mulighed for tilføjelse af nye input og signaler
- Udvidelse med streaming eller avanceret videofunktionalitet
- Integration med øvrige rum og fællesområder
Den valgte arkitektur betyder, at hele løsningen kan udvides uden at skulle ændre den grundlæggende installation.
Mødebookingskærme
Der er etableret digitale mødebookingskærme ved alle mødelokaler, hvor brugerne nemt kan se status og booke lokaler direkte.
Løsningen er særligt designet til et flerbrugerhus, hvor flere virksomheder deler de samme faciliteter. Det betyder, at:
- Alle lejere kan booke fælles møderum
- Booking sker samlet – uden behov for fælles IT-setup
- Hver virksomhed arbejder uafhængigt, men med adgang til de samme ressourcer
Resultatet er en enkel og effektiv løsning, der sikrer optimal udnyttelse af møderum og en gnidningsfri oplevelse på tværs af hele ejendommen.
Baggrundslyd til reception og kantine
I reception og kantine er der etableret et diskret og effektivt lydanlæg, der sikrer en behagelig atmosfære i fællesområderne.
Løsningen er baseret på kompakte loft-/væghøjtalere med central signaldistribution via en DSP-platform, hvilket giver høj lydkvalitet og fuld fleksibilitet i driften.
Fra et centralt 10” touchpanel kan brugerne nemt vælge mellem forskellige lydkilder – eksempelvis Bluetooth eller faste kanaler – og tilpasse lydniveauet efter behov.
Resultatet er en intuitiv løsning, hvor lyd nemt kan styres og tilpasses i hverdagen, samtidig med at systemet er skalerbart og fremtidssikret.
Fælles WiFi & digital gæsteregistrering
Afslutningsvis har Best-AV hjulpet med levering og installation af fælles WiFi-system til det fælles mødecenter, samt 2 stk. 18,5″ digitale skærme til gæsteregistrering.
På denne vis har alle eksterne gæster mulighed for direkte at registrere deres ankomst, hvorfra pågældende person som man har møde med får en notifikation via e-mail / SMS.
Dette komplette system kører synkroniseret med bl.a. mødebookingskærmene, således der er ét samlet flow igennem hele huset.